NATTENS UDYR
En række bestialske kvindedrab ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne. Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.
I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene. Men hendes kontante og kompromisløse stil skaber hurtigt nye fjender – både i politiets ledelse og hjemme i Nordvest, hvor bandekrigen raser, og Cecilie selv er under mistanke for drab. Pludselig befinder hun sig som et muligt bytte og trofæ for en brutal vrede.
Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.